Bekymringssyge

Tekst: Karsten Willumsen, formand for Herning-Ikast Landboforening.

Så er følelserne også rendt af med de vestjyske vandforsyninger.
I hvert fald forlyder det nu, at man i visse kommuner sysler med at følge i Aarhus Kommunes fodspor ved at udstede forbud mod brug af sprøjtemidler i områder med drikkevandsinteresse.

Som alle andre bekymrer jeg mig for drikkevandskvaliteten, men jeg kræver altså ikke 100 procent rent drikkevand, for det er en utopi. Jeg kræver drikkevand, der ikke skader mit helbred, og i den sammenhæng er det på et fagligt tyndt grundlag, at man ved Beder nu skrider til ekspropriation af landbrugsjord for at beskytte drikkevandet.

Hvis vi skulle overføre argumenterne fra Beder til hele samfundet, så ville der være mange stoffer, vi skulle forbyde, for eksempel p-piller, kaffe, rengøringsmidler og salt m.m.
Her – som det er tilfældet for drikkevandet – handler det om mængden af de skadelige stoffer. Selv salt kan være giftigt, hvis man får for meget! Og ja, der er fundet spor af pesticider i drikkevandet i de boringer, man nu vil ekspropriere jord omkring i Beder, men Aarhus Kommune har ikke faglig dokumentation for, hvor de stammer fra.

Til gengæld fremgår det af sagen, at der IKKE er fundet godkendte midler over grænseværdien, og at de fund, der er gjort af midler under grænseværdien, ikke omfatter midler, der anvendes på produktionsjord.
Derfor er det virkelig svært at se, hvad det er for en fare, der skal afværges ved at indføre sprøjteforbuddet!
Uden et fagligt belæg for, at sprøjtemidlerne er sundhedsskadelige, så er det spild af vandforbrugernes penge at bekoste en helt unødvendig ekspropriation, der også er uden reel betydning for miljøet – men som kan være til stor gene for de berørte landmænd.

Landbrug & Fødevarer mener ikke, at Aarhus Kommune har løftet sin bevisbyrde for, at forbuddet er nødvendigt for at sikre drikkevandsinteresserne. Derfor har Landbrug & Fødevarer klaget til Miljø- og Fødevareklagenævnet på vegne af de 9 medlemmer i Beder, som fik forbud mod at bruge godkendte sprøjtemidler på deres landbrugsjord. Forbuddene er ulovlige, og derfor skal de ophæves, mener Landbrug & Fødevarer.

Sprøjteforbuddet og ekspropriationen er udtryk for en bekymringssyge, som nødig skulle sprede sig.
Derfor er det mit håb, at de tiltag, som vi hører om på vandrørene i det vestjyske, hurtigt går i deres mor igen.

Min opfordring til kommunerne her i landsdelen skal være: Lyt til fagligheden. WHOs grænse for, hvornår noget er sundhedsskadelig er 7.000 gange højere end grænseværdien for plantebeskyttelsesmidler i Danmark.
Vi ved, at vi i Danmark har verdens mest restriktive godkendelsessystem for sprøjtemidler. Med god overvågning og prøvetagning i drikkevandsboringerne har jeg fuld tillid til, at der ikke pludselig er noget, der løber løbsk.
Jeg har respekt for, at politikere kan beslutte, hvad de kan blive enige om, men at bruge penge på at beskytte noget, som i forvejen er beskyttet i særklasse, er altså spild af gode penge.