Nyhedsbrev juli 2023

Nyt fra formanden

 

”Byger der går og kommer – det er den danske sommer” – men sommeren 2023 har været med ekstreme udsving, blot indtil nu! Efter en rekordperiode uden regn i Danmark – og en tørkeindeks på 10 ud af 10 i Herning- og Ikast Brande Kommuner – kom regnen og det mere traditionelle danske sommervejr retur ved indgangen til juli. Vi var vist mange, der blev lettede om hjertet – efter uger med fuldt drøn på alt, hvad vi havde af vandingsmaskiner. Tørkeindekset for vore to kommuner ligger nu på blot 4. Vi håber nu, at det traditionelle danske sommervejr må holde resten af sommeren.

Vores allesammens gårdguide har succes!

Siden Herning-Ikast Landboforening indgik et samarbejde med Agroskolen om ansættelse af en gårdguide, har Rikke haft forrygende travlt! Læs mere om succesen og evalueringen på Rikkes arbejde i første halvdel af 2023 nedenfor. Vi er superglade for Rikkes gode arbejde, og jeg vil herfra gerne opfordre endnu flere gårde til at melde sig under fanerne som besøgsgårde. Det er til gavn for hele vores landbrugserhverv, når flere på den måde kommer ud og ser, hvad vi laver i landbruget. Det fremmer den lokale forståelse hos de unge og den del af befolkningen, som ikke omgås vores erhverv i det daglige.

Forenings arrangementer.

Dyrskuer og Åbent Landbrug er også en vigtig del af vores samfundskontakt.

Vi har netop deltaget på Landsskuet, hvor rigtig mange var forbi vores telt, og hvor man i den grad stadig kan glæde sig over, alle de mange børn, unge og ældre som ser landbruget, dyr og maskiner. Land møder by, det skaber forståelse. 

Snart står Aulum Dyrskue også for døren.  Det sker lørdag, den 12. august 2023, hvor vi også står klar til at netværke med venner, kolleger og det øvrige samfund over en kop kaffe og andet godt i teltet på dyrskuepladsen. Vi i Herning-Ikast Landboforening arrangerer vores deltagelse i samarbejde med SAGRO og Familielandbruget VEST-Jylland.

Senere følger Åben Landbrug 2023, som i år finder sted søndag, den 17. september, hvor Rene og Marjon Regelink ved Aulum, og Anette Dam, Skåphusgaard Agro ved Ilskov åbner dørene til deres landbrug for publikum på dagen.

En stor tak til de to familier, som i år holder Åbent Landbrug til gavn for os alle sammen.

Vi er mange der glæder os!

Dialog er vejen frem.

I bestyrelsen arbejder vi også med kontakten til de lokale natur- interesseorganisationer.

Det er bla. Jægerforbundet og Naturfredningsfredningsforeningen, Lystfiskerforeninger m fl..

Jeg er sammen med bestyrelsen optaget af, at vi mødes lokalt og etablerer en god kontakt, fordi det også er med til at fremme samarbejde og forståelsen for hinanden.

 

Med ønsket om en dejlig sommer 2023 til alle medlemmerne!

Leif Hølledig Nørgaard.

Formand for Herning-Ikast Landboforening   


 

Den nye gårdguide er en succes!

 

Rikke V. Hedegaard – gårdguide for Herning-Ikast Landboforening – har indsendt følgende beretning:

Fra jeg var klar til første besøg d. 8. maj, har det virkelig taget fart, jeg har haft 19 besøg, hvilket giver 448 børn fordelt på 0. à 7. klasse, inden skolerne nu er gået på sommerferie 😊

De 19 besøg har hovedsageligt været i Herning kommune, men en del fra Ikast-Brande har meldt ind og booket til efteråret.

Til resten af 2023 har jeg allerede 20 besøg planlagt, og der kommer dagligt nye forespørgsler, så jeg skal nok nå ud til mange elever endnu.

 For hele tiden at få det bedste ud af besøgene, samt blive bedre, har jeg fået lavet spørgeskemaer. Et til Landmanden vi har besøgt, et til læreren, som har været med, og et til eleverne fra 5. klasse og op.

Her følger et uddrag af tilbagemeldingerne:

Ved landmænd er der bl.a. spurgt:  ’’ Hvad kan vi gøre bedre?’’

  • her er der kommet svaret: ’’Det er fint som det er, Rikke gør det fantastisk’’

Læreren er bl.a. blevet spurgt: ’’hvordan har kontakten og kommunikationen med gårdguiden fungeret?’’

  • Her har 100% har valgt svarmuligheden: ’’det har fungeret rigtig fint’’

’’Har eleverne haft et godt gårdbesøg?’’

  • Her er det også 100% som vælger svarmuligheden: ’’ja, for de fleste’’

I De frie kommentar har een skrevet: ’’

  • Det var en fantastisk dag- med en meget inspirerende guide’’

 Ved eleverne har vi bl.a. spurgt: ’’er du blevet klogere på arbejdet som landmand?’’

  • her har 86% svaret ’’ja’’ og de resterende 14% svaret ’’måske’’
  • eleverne har også svaret, at for 71% har dyrene været det sjoveste, i kommentarerne er der lagt vægt på ’’babyerne’’

Under spørgsmålet: ’’Hvad kunne vi gøre bedre?’’ er der lagt meget stor vægt på at vi gerne må stoppe lugten 😊

Men der er også kommet en masse inspiration jeg kan arbejde med i skolernes ferie. Bl.a. vil jeg arbejde på tegne/billede materiale til de helt små, case-opgaver til de ældste klasser, noget materiale skolerne kan få at arbejde med på forhånd, samt en beskrivelse af dagen, så børnene føler sig bedre rustet til det de skal.

Rikke afslutter sit indlæg med at skrive til sekretariatet: Hvis der plads til det i indlægget må du gerne skrive, at jeg meget gerne kan bruge endnu flere frivillige besøgsgårde som jeg kan arbejde med!

Hvis du kunne overveje at samarbejde med Rikke og Herning-Ikast Landboforening om at vise din bedrift frem for skolerne, kan du kontakte Rikke for en uforpligtende snak her: Gårdguide (h-i-l.dk)


 

Husk sikkerheden under høsten!

 

Sommerens markarbejde og ikke mindst arbejdet under høsten er traditionelt den tid på året hvor erhvervet oplever allerflest ulykker.

Læs mere her om hvad du kan gøre for at undgå disse: Følg de her råd og undgå arbejdsulykker i høsten (landbrugsinfo.dk)


 

Drænspuling og okkerforurening

 

Herning-Ikast Landboforening har for nylig deltaget i et møde arrangeret af Dansk Center for Vildlaks, med øvrig deltagelse af Herning Kommune, vandværkernes forening, DN m.fl.

Årsagen til indkaldelsen var en række grønne organisationers bekymringer over at der i foråret er registreret nye ulovlige udledninger af okker til bl.a. Skjern å i forbindelse med spuling af dræn med ulovligt udledning af det resulterende spulevand direkte i vandløbene.

Herning-Ikast Landboforening valgte at deltage i mødet og tage dialogen. Vi vil i den forbindelse opfordre vore medlemmer til omtanke ved spuling af dræn. Du kan læse mere om emnet her: vejledning-saadan-undgaar-vi-okkerforureninger-ved-vedligeholdelse-af-draen-og-groefter.pdf (sagro.dk)


 

Medlemsarrangementer i juni 2023

Åbning af græsningsprojekt ved Storåen på Grundlovsdag – hos Karsten Willumsen & Co. mellem Sunds og Ikast.

Markvandring den 20/6 – med fokus på planteavl og efterfølgende grill og kage/kaffe hos Henning Thybo ved Sdr. Felding

Medlemsfordele

Husk de mange medlemsfordele. En opdateret liste over medlemsfordele er vedhæftet mailen med nyhedsbrevet.

Nu er sommeren her, og her følger derfor beskrivelse af en række  medlemstilbud, der er velegnet til ferier:

Som noget helt unikt, har Landbrug & Fødevarer indgået aftale med det nye rejsebureau Let’s do (en del af Aller Leisure som inkluderer bureauer som f.eks. Nilles Rejser, Nyhavn Rejser og Stjernegaard Rejser, Let’s do er også medlem af rejsegarantifonden).

Let’s do tilbyder alle typer krydstogter i alle prisklasser.

Rejser med varighed på 6 nætter og opefter

 

Ovenstående gælder ikke ved kun Fly – Cruise

Bestilling kan kun ske over telefon på hverdage kl. 10 – 14 eller på mail travel@letsdo.dk. Der skal oplyses koden: LFLD2324. Se mere på: https://letsdo.dk/cruise/

 

På listen over medlemstilbud har vi tilføjet en række hoteller/hotelkæder, som Landbrug & Fødevarer har indgået prisaftaler med - primært i Danmark, men også i Skandinavien: Ascot, Comwell, Guldsmeden, Hotel Hebron, Strawberry (tidligere Nordic Choice), Radisson, Scandic, Zleep, Alsik, GUESTapart, Hotel Sønderborg Strand, Hotel Vejlefjord & Vingsted.

Rabat på SIXT billeje til medlemmer:.

SIXT prisaftale:

DK fastpris 20% rabat på bil

DK fastpris 10% på varebil

USA 20% + Business insurance på bil

”Rest of the world” 15% rabat på bil, forsikringer skal tilvælges

 

Bemærk: Medlemsfordele er særlige tilbud til alle foreningens medlemmer dog med undtagelse af interesse-medlemmer og passive medlemmer.


Formand
Leif H. Nørgaard
Tlf. 2539-6425
leif@visgaard.dk


Politisk rådgiver
Villy Juul Larsen
Tlf. 20 23 85 49
vjl@sagro.dk