Nyhedsbrev August 2026

Jeg har været ude med en artikel sammen med formændene for de fire øvrige ejerforeninger bag SAGRO ud med en klar kritik af regeringens nye gødskningslov.

Budskabet er enkelt: Vi landmænd skal træffe afgørende beslutninger på markerne nu, men vi kender endnu ikke de regler, som beslutningerne skal passe ind i. Det er der ingen rimelig eller fornuft i - og det er dybt alvorligt.

Høsten er i gang - og flere steder i hus, og inden længe skal vi så vinterafgrøder, etablere efterafgrøder og lægge markplaner. Det arbejde følger årstiderne – ikke Folketingets kalender. Alligevel lægger regeringen op til, at den nye kvælstofregulering træder i kraft den 1. januar 2027, selv om vores mulighed for at overholde den i praksis bliver afgjort af de valg, vi træffer allerede nu.
Vi bliver altså bedt om at disponere efter regler, som endnu ikke er færdige.

Vi kender fortsat ikke de endelige udledningsgrænser eller det konkrete reguleringstryk på den enkelte bedrift. Derfor ved mange af jer ikke, hvilke afgrøder I fremover kan dyrke, hvor store ændringer der bliver nødvendige, eller hvad reguleringen kommer til at betyde for bedriftens økonomi.

Det er ikke en teoretisk diskussion om regler engang i fremtiden. Det handler om beslutninger, der skal træffes ude på markerne nu – og som ikke bare kan laves om, når regeringen på et senere tidspunkt får reglerne på plads.

Læs artiklen her

Det lokale trepartsarbejde bliver sat på spil

Usikkerheden stopper ikke ved markskellet. Den rammer direkte ind i arbejdet med den grønne trepart og dermed den mest ambitiøse arealomlægning i Danmarks historie.

Jeg sidder selv med i en lokal trepart, og jeg oplever på tæt hold, hvor stort et arbejde der bliver lagt i at finde gode, lokalt forankrede løsninger. Landmænd, lodsejere, kommuner og grønne organisationer arbejder sammen om at finde arealer til blandt andet vådområder, skov og natur.
Fra landbrugets side er vi gået konstruktivt ind i opgaven. Vi tror fortsat på, at frivillige og kollektive løsninger er den bedste vej frem. Men det kræver, at I som lodsejere har tillid til processen og kan se en fremtid for den bedrift, der skal drives videre bagefter.

Landbrugsjord kan kun afgives én gang.

Hvordan skal I kunne tage ansvarlige beslutninger om, hvilke arealer der kan afgives til natur, vådområder eller skov, når I samtidig ikke ved, hvilke krav der fremover vil gælde for resten af jeres jord?
Man kan ikke på den ene side bede jer om frivilligt at afgive produktionsjord og på den anden side efterlade jer i uvished om, hvorvidt resten af bedriften kan hænge sammen.
Det påpeger jeg også i den lokale trepart. For jo større usikkerhed regeringen skaber om vores fremtidige dyrkningsvilkår, desto vanskeligere bliver det at fastholde den lokale opbakning til arealomlægningen.

Regeringen risikerer dermed selv at spænde ben for det arbejde, den beder os om at lykkes med.

Vi bruger alle vores lokale kanaler

I Herning-Ikast Landboforening bruger vi alle de kanaler, vi har, til at gøre alvoren og konsekvenserne tydelige.
Vi er i dialog med borgmestre og lokale politikere, og vi rejser problemstillingen i de lokale treparter. Det gør vi, fordi det ikke kun er politikerne på Christiansborg, der skal forstå, hvad der er på spil. Det skal også stå klart for de kommuner og lokale politikere, som er afhængige af jeres opbakning for at kunne gennemføre omlægningsplanerne.

Vores krav er klart: Landmænd skal kende reglerne, før vi forventes at handle efter dem. Der skal være sammenhæng mellem reguleringen og landbrugets dyrkningsår, og der skal være ordentlige overgangsregler, så ingen bliver stillet dårligere på grund af beslutninger, de har truffet efter de regler, der gælder i dag.

Vi er klar til at tage ansvar for den grønne omstilling. Det har vi allerede vist gennem vores store engagement i de lokale treparter. Men ansvar går begge veje. Hvis regeringen forventer, at vi skal levere på en historisk stor omlægning af det danske areal, må den også levere klare, retfærdige og rettidige rammer.

Årstiderne venter ikke på Christiansborg – og det kan det lokale trepartsarbejde heller ikke blive ved med.

Med venlig hilsen
Leif Nørgaard
Formand, Herning-Ikast Landboforening