Nyhedsbrev Maj 2026

Læhegn: Reglerne er de samme, men forvaltes mere stramt

Vi oplever i øjeblikket øget fokus på reglerne for læhegn. Kommunen håndhæver lovgivningen, og det betyder, at der skal søges om tilladelse, hver gang et læhegn ønskes fjernet. Det er altså ikke tilladt blot at fjerne et læhegn uden forudgående godkendelse.

Reglerne er ikke nye, men håndhævelsen er blevet skærpet – og det er der rent juridisk ikke noget at indvende imod. Det har dog allerede ført til sager, hvor lodsejere er blevet mødt med krav om genetablering. Også ved ansøgning vil der ofte være vilkår, fx om ny beplantning et andet sted.

Det giver udfordringer i praksis, hvor læhegn kan stå i vejen for en effektiv drift. Vi er i dialog med kommunen og opfordrer til en pragmatisk tilgang, hvor det giver mening at flytte beplantning frem for at fjerne den.

Vær også opmærksom på tilskudsregler: Læhegn etableret med støtte kan være bundet i 10 år (nyere ordninger) og op til 20 år (ældre ordninger) og må ikke fjernes i perioden. Overtrædelse kan føre til krav om tilbagebetaling, og bindingen følger ejendommen – også ved ejerskifte.

Flis fra fjernede læhegn kan desuden ikke uden videre sælges, fx til varmeværker, uden skriftlig kommunal tilladelse.

Læhegn kan komme i vejen for de lokale treparter
Set fra mit bord er der to store fejl i den måde, reglerne for læhegn fungerer på i dag – og begge dele fungerer i praksis som en barriere for gennemførelsen af den grønne trepart. Det fremførte jeg så sent som tirsdag den 5. maj på mødet i Den Lokale Trepart for Ringkøbing Fjord.

For det første er det blevet administrativt meget svært at flytte et læhegn, og det kommer i praksis til at fungere som en fysisk barriere for arealomlægningen. Forretningsmæssigt vil det næppe give mening for en landmand at sige ja til jordombytning, hvis det samtidig besværliggør det daglige markarbejde væsentligt.

For det andet er det en fejl, at der ikke længere er tilskud til at etablere eller genetablere læhegn et andet sted. Læhegn bidrager til både natur, klima og landskab og bør tænkes ind som en del af løsningen på Danmarks grønne udfordringer.

Hvis landmænd aktivt skal byde ind i arealomlægningen, må det ikke gøre hverdagen unødigt besværlig eller påføre dem ekstra omkostninger.

Afslutningsvis er min tilgang, at godt landmandskab også handler om at efterlade ejendommen med samme – eller bedre – beplantningsgrad som ved overtagelse. Selv mindre tiltag kan gøre en forskel, så herlighedsværdien af vores arealer vokser.

Med venlig hilsen
Leif Nørgaard
Formand, Herning-Ikast Landboforening

Nyhedsbrev Maj 2026

Nyt fra formanden

Arrangementer i den kommende tid

Bestyrelsen 2026

Medlemsfordele