Mens vi venter i spænding på resultaterne af arbejdet i den grønne trepart, vil jeg benytte lejligheden til at knytte et par ord til, hvorfor jeg mener, det er så vigtigt, at vi er gået konstruktivt ind i arbejdet og har siddet med ved forhandlingsbordet.
Vi står midt i en udfordrende tid med betydelige politiske krav og reguleringer, som vil påvirke vores erhverv dybt. Jeg forstår til fulde frustrationen over udsigten til øgede afgifter og strenge krav til forvaltningen af vores arealer. Det kan være svært ikke at blive vred over den uretfærdighed, det ofte føles som.
Men vi må også se virkeligheden i øjnene: En CO2-afgift er uundgåelig, da der er et politisk flertal bag den. Det ville være let at stille sig på sidelinjen med korslagte arme og være bitter over situationen. Men vi har via Landbrug & Fødevarer valgt at gå den svære vej og engagere os aktivt i den grønne trepart. Dette er, som det ser ud lige nu, vores bedste mulighed for at beskytte landbrugserhvervet og sikre Danmarks fremtid som en stærk landbrugsnation. Vi er med ved forhandlingsbordet for at sikre en aftale, der fremtidssikrer vores erhverv bedst muligt.
Tre grunde til at vi skal give treparten et reelt forsøg:
Jeg forstår, at ventetiden og uvisheden er svær, men vi skylder fremtidens landmænd at give den grønne trepart en chance. Sammen kan vi sikre en stærk politisk vision for vores erhverv og skabe de nødvendige betingelser for vækst og stabilitet.
Med venlig hilsen,
Leif Nørgaard
Formand, Herning-Ikast Landboforening
Gårdguiden har rygende travlt for tiden! Med 15 besøg i kalenderen på 7 forskellige besøgsgårde, er der fart over feltet for vores nye gårdguide her i juni måned. Lige knap 400 elever fra primært 5. klasse og op har været på tur.
Kom helt tæt på et gårdbesøg ved at læse reportagen her, hvor en 7. klasse fra Lundgårdsskolen i Herning var på besøg hos mælkeproducent Jørgen Pedersen.
Sanne vil i den kommende tid have fokus på at skaffe flere skoler og flere besøgslandmænd til porteføljen - måske det er noget for dig?
Tøv endelig ikke med at kontakte hende, hvis du har spørgsmål eller kunne tænke dig besøg. Sanne kan kontaktes på 2090 3819 eller sasl@agroskolen.dk.
SAGRO: Infoaften om erfa-gruppe om naturpleje med kødkvæg
Den 24. juni 2024, kl. 17.00 - 19.00
SAGRO Herning, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Tilmeld dig her
L&F: Online webinar: BNBO - status på processen og fokus på skat
Den 27. juni 2024, kl. 14.00
Tilmeld dig her
SAGRO: Fyraftensmøde om arbejdstidsregler og tidsregistrering
Den 2. juli 2024, kl. 16.30 - 18.00
SAGRO Herning, Birk Centerpark 24, 7400 Herning
Tilmeld dig her
Mød Herning-Ikast Landboforening på:
Landsskuet
Den 4. - 6. juli 2024
Kaj Zartows Vej 19, 7400 Herning
Aulum Dyrskue
Den 10. august 2024
Dyeskuepladsen, Ørrevej, 7490 Aulum
Åbent Landbrug hos Karsten Willumsen
Den 15. september 2024
Sundsvej 22B, 7430 Ikast
Husk de mange medlemsfordele, du som aktive medlemmer altid kan gøre brug af.
Oplev Tivolis farverige blomster i sommersolen. Der er noget for alle i Tivoli: Forlystelser, spisesteder, scener og haveanlæg – haven byder på mange oaser og hyggelige steder, hvor man kan nyde de smukke omgivelser.
Årets fredagsrock byder bl.a. på: Rasmus Seebach, Take That, Carpark North, Ankerstjerne, Tina Dickow, Medina og Diana Ross.
Hvis du har et turpas kan du få dine digitale foto med Tivolis app, når du prøver Rutsjebanen, Dæmonen, Minen, Veteranbilerne, Den Flyvende Kuffert eller Mælkevejen på din smartphone.
Som medlem af Landbrug & Fødevarer får du rabat på entre, turpas, parkering & Tivolikort (med udløb – så ikke abonnement) via vedhæftede pdf - husk at linket kun gælder fra den 18.-30. juni 2024.
Formand
Leif H. Nørgaard
Tlf. 25 39 64 25
leif@visgaard.dk
Politisk rådgiver
Tove Thoustrup
Tlf. 20 53 42 67
tot@sagro.dk