Vandmiljø er en væsentlig del af aftalen om et Grønt Danmark, og i denne uge, er den længe ventede Second Opinion på Vandområdeplan 3 (VP3) blevet offentliggjort. Denne evaluering, som er gennemført af en statslig taskforce, er en vigtig milepæl i forhold til landbrugets fremtidige indsats i forhold til næringsstofregulering, særligt kvælstof (N). Det er afgørende, at det faglige grundlag bag VP3 er opdateret og realistisk.
Justeringer af kvælstofindsatsen
Second Opinion-rapporten har bragt flere positive nyheder med sig. Blandt de vigtigste er anerkendelsen af, at den danske kvælstofindsats nu justeres for at tage højde for det udenlandske bidrag. Det er en vigtig erkendelse, da det har været et længe ventet punkt for os i landbruget.
Derudover ser vi også grundlag for at øge fosforindsatsen, hvilket kan hjælpe med at reducere behovet for kvælstofreduktion i visse områder. Dette er en vigtig udvikling, som vi vil følge tæt. Rapporten nævner desuden, at indsatsen i højere grad bør målrettes kvælstofudledninger i sommerhalvåret, hvor belastningen har størst effekt.
De lokale partnerskaber skal finde løsningerne
Som en del af VP3, skal lokale partnerskaber spille en central rolle i vandplanlægningen. Der er på nuværende tidspunkt fire kystvandråd, hvoraf vi har arbejdet aktivt ind i det ene, Kystvandråd for Ringkøbing Fjord. Vi er altså i gang med, i samarbejde med kommuner, andre grønne organisationer og lokale interessenter, at kvalificere den lokale implementering af VP3.
Dette samarbejde er særligt vigtigt for os i vores arbejde om at sikre realistiske målsætninger for landmændene i oplandene til vores fjorde og kystområder.
Selvom der er mange positive elementer i Second Opinion, kan vi ikke ignorere, at vandmiljøet flere steder er under hårdt pres. I sidste uge deltog jeg på Landbrug & Fødevarers strategiseminar for vandmiljø, og her fik vi syn for sagen på en sejltur på Vejlefjord. Iltsvind, døde bundområder og store forekomster af fedtemøg er desværre en realitet, som vi skal forholde os til - og ikke kun i Vejle Fjord. Situationen er alvorlig, og landbruget er klar til at tage ansvar.
Turen på fjorden viste heldigvis også en række gode initiativer for at afhjælpe den negative udvikling. Lokalt er vi også allerede i gang med flere initiativer, der skal hjælpe med at forbedre vandmiljøet, herunder udtagning af lavtliggende jorder og omlægning af produktionsarealer. Vi vil fortsætte med at arbejde målrettet på dette område.
Selvom Second Opinion giver plads til en række justeringer, er vi ikke færdige med at kæmpe for at sikre, at reduktionsmålene i VP3 er fagligt funderede og realistiske. Landbrug & Fødevarer er i tæt dialog med myndighederne og arbejder aktivt på at sikre, at I som medlemmer ikke unødigt presses af urimelige mål.
Det er vores fælles mål at sikre landbrugets fremtid og samtidig beskytte vores vandmiljø, og vi vil fortsat arbejde hårdt for begge dele.
Med venlig hilsen
Leif Nørgaard
Formand, Herning-Ikast Landboforening
Søndag den 15. september åbnede Ole Madsen, Karsten Willumsen og hele deres hold fra Kjargaarden dørene op for et velbesøgt Åbent Landbrug.
Godt over 2000 mennesker havde valgt at bruge deres søndag på Kjargaarden, hvor der var masser af aktiviteter for både børn og voksne, med mulighed for at opleve alt fra store landbrugsmaskiner til søde kalve, og smage på lokale produkter. Dagen blev en succes takket være den store indsats fra medarbejdere, frivillige og lokale foreninger.
L&F Webinar: Kampen om markedet
Den 4. oktober 2024 kl. 10.00
Tilmeld dig her
Bedriftsbesøg hos Arlas Innovationsgård ved Torben Sønderby
Den 9. oktober 2024 kl. 18.00
Holmgårdsvej 4, 6971 Spjald
Læs mere og tilmeld dig her
Medlemstur: Besøg hos Green Lab
Den 24. oktober 2024 kl. 9.00-12.00
Næstildvej 10A, 7860 Spøttrup
Læs mere og tilmeld dig her
Årsmøde for økologer
Den 24. oktober 2024 kl. 8.30-16.45
Axel Månsson A/S, Grarupvej 15, 7330 Brande
Læs mere og tilmeld dig her
Det lokale samarbejde mellem landboforeninger, kommuner og andre interessenter bliver altafgørende for at finde de gode, lokale løsninger under VP3 og aftalen om et Grønt Danmark.
I vores område, er både vi og kommunerne helt indforståede med det ansvar, der følger med denne kæmpe opgave. Vi har heldigvis tradition for et tæt og givtigt samarbejde med både Herning og Ikast-Brande Kommuner.
I Klimapartnerskabet, hvor vi sidder sammen med de to kommuner samt Familielandbruget VEST-Jylland og Jysk Landboforening, har vi været på fælles studietur. Her fik vi skabt et fælles udgangspunkt for vores fremtidige drøftelser og pilotprojekter. Det er vigtigt, at vi har en fælles forståelse af udfordringerne og mulighederne, så vi kan få skabt en fælles dagsorden for udviklingen i området.
Det var en god og lærerig dag for alle med input fra Torben Sønderby fra Arlas Innovationsgård, Poul Pettersson fra Arla, Steen Bitsch fra Vestjyllands Andel og Anders Rahbek fra Frølund Agro.
Landburg & Fødevarer har lavet et pensionstjek og gennemgået vilkårene for LandmandsPension. Sammenlignet med andre pensionsordninger, er LandmandsPension klart det bedste pensionstilbud til landmænd. Læs mere om pensionstjekket, som er vedhæftet mailen med nyhedsbrevet.
LandmandsPension kræver et aktivt medlemskab af en forening under Landbrug & Fødevarer, og hvis vi kan hjælpes ad med at øge tilgangen til LandmandsPension, står vi endnu stærkere, når der skal forhandles priser og vilkår, og dermed får vi skabt et endnu bedre medlemstilbud.
Alle aktive medlemmer har adgang til en lang række af kontante medlemsfordele. Listen over medlemsfordele og koder er vedhæftet nyhedsbrevet til aktive medlemmer.
Her ser du nogle af de aktuelle medlemsfordele:
Så blev det efterår – og hvis I planlægger en efterårsrengøring, har Lomax har et ekstra godt tilbud på rengøringsmidler til medlemmer af Landbrug og Fødevarer (vedhæftet i mailen).
Se alle varer på: Lomax - Kontorforsyning - Totalleverandør til din virksomhed!
Vi ønsker alle et rent og godt efterår
Skal juletiden forsødes?
Der kun 3 måneder til jul og alt det gode, der følger med julens traditioner.
Julegodter er én af dem og Ole Chokolade har netop færdiggjort deres julekatalog og er klar til at modtage bestillinger fra både virksomheder og private – f.eks. julekalendere og marcipangrise – alle deres produkter er håndlavet chokolade i høj kvalitet – se deres julekatalog her
Formand
Leif H. Nørgaard
Tlf. 25 39 64 25
leif@visgaard.dk
Politisk rådgiver
Tove Thoustrup
Tlf. 20 53 42 67
tot@sagro.dk