Nyhedsbrev maj 2024

 

 

Nyt fra formanden

Det bliver hilsner her fra traktoren, hvor mine - som så mange andres - vågne timer foregår i disse dage. Det sene forår har givet os en udfordrende start på sæsonen. Mange af jer har oplevet forsinkelser i markarbejdet på grund af det kølige og våde vejr. Nu står vi over for en ny udfordring med den tørre og varme maj, som påvirker afgrødernes vækst og kræver øget opmærksomhed på vandingsbehovet. Vi kommer nok ikke til at kede os foreløbigt.

I foreningen står arbejdet imellem tiden ikke stille, selvom vejrudsigten melder markvejr. I starten af maj, var bestyrelsen samlet til et strategidøgn. Det er vigtigt for os, at vores arbejde giver mening - både for os selv, men i den grad også for jer som medlemmer. Vi arbejdede både med Herning-Ikast Landboforening anno 2024, men tog også et kik i krystalkuglen for foreningen. En ting er sikkert; landbruget har både brug for politisk interessevaretagelse i dag og i fremtiden.

På generalforsamlingen i marts, fik vi et nyt bestyrelsesmedlem Søren Hansen med i foreningen. Søren er vores nye  næstformand og derudover, skal han bl.a. sidde med ved bordet i det politiske arbejde på tværs af SAGROs ejerforeninger indenfor Økonomi og Svineavl. Søren driver et landbrug ved Sunds med planteavl, søer og smågrise.
Vi byder Søren Hansen et stort velkommen i bestyrelsen. 

De bedste hilsner – Leif Hylledig Nørgaard, formand for Herning-Ikast Landboforening   


 

Udbygningen af rute 15 ved Haunstrup giver problemer for lokale lodsejere


I Herning-Ikast Landboforening er vi gået ind i sagen omkring den ny 2+1 vej vest for Herning. Mange lokale lodsejere står til en betydelig forringelse af deres arrondering, samt et stort indgreb i deres dyrkbare landbrugsjord. Dette vil bl.a. betyde, at mange tunge transporter fremadrettet vil køre igennem Haunstrup by eller skulle på mange kilometerlange omveje for at nå deres mål.

De nuværende løsninger, som Vejdirektoratet har planlagt, kan ikke imødekomme udfordringerne ligesom de udgør et sikkerhedsspørgsmål for især bløde trafikanter.
Vi er derfor i tæt dialog med lodsejerne, Haunstrup Borgerforening og Herning Kommune, så vi sammen kan arbejde for bedre løsninger på vejstrækningen.


 

Gårdguiden: Tag godt imod Sanne

 

Sanne Løfberg trak i april måned i overtrækstøjet og kan nu officielt kalde sig Gårdguide. Vi har glædet os meget til at kunne byde Sanne velkommen og glæder os over, at hun er kommet flyvende fra start med de første besøg veloverståede.

Sanne vil i den kommende tid have fokus på at skaffe flere skoler og flere besøgslandmænd til porteføljen - måske det er noget for dig?
Tøv endelig ikke med at kontakte hende, hvis du har spørgsmål eller kunne tænke dig besøg. Sanne kan kontaktes på 2090 3819 eller sasl@agroskolen.dk.


 

Arrangementer i den kommende tid


Online webinar: Status på den grønne trepart
Den 23. maj 2024, kl. 15.00
Tilmeld dig her

Sommerarrangement på Fonagergaard
Den 4. juni 2024, kl. 16.00 - 21.00
Klejnstrupvej 5, 7550 Sørvad
Tilmeld dig her

Regionsmøde Kvæg
Den 17. juni 2024, kl. 18.30
Stensig Agro, Blæsbjergvej 4, 7500 Holstebro
Tilmeld dig her

Derudover kan du besøge os på:

Landsskuet
Den 4. - 6. juli 2024
Kaj Zartows Vej 19, 7400 Herning

Aulum Dyrskue
Den 10. august 2024
Dyeskuepladsen, Ørrevej, 7490 Aulum

Åbent Landbrug hos Karsten Willumsen
Den 15. september 2024
Sundsvej 22B, 7430 Ikast


 

Første spadestik til den nye Herningsholm Landbrugskole


Den 26. april 2024 tog Agroskolen det første spadestik til den nye Herningsholm Landbrugsskole. Det var et historisk øjeblik, da det er over 35 år siden, at der sidst er blevet bygget en ny landbrugsskole i Danmark, og vi kan være meget stolte af, at byggeriet foregår her i vores område. 
De unge kræfter fra LU Midtvest udførte gravearbejdet, mens Leif som formand for Herning-Ikast Landboforening gav initiativet et par gode ord med på vejen.
Den nye moderne landbrugsskole er et udtryk for nytænkning og rettidig omhu i forhold til at skabe attraktive rammer, som skal tiltrække unge til landbrugsuddannelsen - og dermed vores erhverv. Det er på landbrugsskolen, at den grundlæggende værdi omkring fællesskab gødes – og om ikke også fødes. Et fællesskab som vi som erhverv skal støtte op om igennem hele landmandslivet.
Vi glæder os til at følge udviklingen og over vores tætte samarbejde. 

 

Den tætte dialog med kommunerne

 

Der foregår mange ting i mødelokalerne i denne tid. Ikast-Brande Kommune er ved at udarbejde deres strategi for arealanvendelse, og vi har været inviteret med i processen på lige fod med mange andre interessenter. 
Vi har i den forbindelse gentaget igen og igen, at alle arealer fremadrettet skal samtænkes og indeholde minimum to funktioner - ellers løber vi simpelthen tør for jorde! Vi ser mange muligheder i jordfordelinger, men vil insistere på, at der skal tænkes langsigtet og tages hensyn til de nuværende produktioner rundt om i kommunerne. 

Disse emner vendes også løbende i Klimapartnerskabet mellem Ikast-Brande og Herning Kommuner, Familielandbruget VEST-Jylland, Jysk Landboforening og Herning-Ikast Landboforening. 


 

Medlemsfordele - Har du planer om at holde ferie i Danmark?

Husk de mange medlemsfordele, du som aktive medlemmer altid kan gøre brug af. 

Vi tilbyder medlemmer af Landbrug og Fødevarer rabataftaler med flere hoteller i vores dejlige land:

Nyåbnede Bella Grande og Coco Hotel:

BYD VELKOMMEN TIL HOTEL BELLA GRANDE | Cofoco

Coco Hotel - Københavns nye boutiquehotel lige i hjertet af Vesterbro – Coco Hotel (coco-hotel.com)

Hotel Legoland:

Hotel LEGOLAND®

Zleep kædens 14 hoteller:

Zleep Hotels - Hoteller med kvalitet til attraktive priser | Book online

Alsik Hotel:

Alsik Hotel & Spa - Nyd et skønt ophold i Sønderborg

Villa Copenhagen:

Villa Copenhagen - Bevidst luksus - Garanteret bedste pris

 

Vil du hellere til udlandet har vi også rabataftale med:

DFDS til Norge:

DFDS Partner | Tilbud | DFDS

Let’s do – krydstogter:

Krydstogter og Rejser til Søs | Find din Drømmerejse | Let's do cruise (letsdo.dk)


Se betingelser og adgangskoder på din liste over medlemsfordele.
Alle aktive medlemmer har modtaget en oversigt med koder i mailen sammen med nyhedsbrevet.


Formand
Leif H. Nørgaard
Tlf. 25 39 64 25
leif@visgaard.dk


Politisk rådgiver
Tove Thoustrup
Tlf. 20 53 42 67
tot@sagro.dk