Nyhedbrev april 2023

Nyt fra den nye formand

 

Nyt fra den nye formand

Ved foreningens generalforsamling 2023 blev bestyrelsen fornyet med hele 3 nye bestyrelsesmedlemmer – alle springfyldte med energi. Vi er nu i mål med konstitueringen og er klar til at tage arbejdstøjet på.

Foråret lader vente på sig med kulde og nedbør. Efter påske ser vi ind i en travl periode i marken. Pas på med de store maskiner både i trafikken og i håndteringen. Vi har alt for mange alvorlige ulykker i vores erhverv.

Den nye cap-reform er en udfordring for os alle – og de 4% brak bliver for mange en dyrkningsmæssig udfordring. Det samme gælder de enkelte bedrifters håndtering af elementerne i den grønne omstilling – herunder CO2-reduktion og produktion af energi ved hjælp af vind, solceller og biogas.

Det bliver en svær øvelse at indfri alle ønsker når areal er en begrænset ressource. Kommunerne er allerede godt i gang med at planlægge for kommende års arealanvendelse, og der er mange forskellige ønsker til anvendelse af areal udover til produktion af fødevarer – eksempelvis: Skovrejsning, energiproduktion, BNBO, natur, fjernbrak, infrastruktur og meget mere. Vi må huske at fødevareproduktion på landet også medfører arbejdspladser i landbruget og i afledte erhverv til gavn for os alle både lokalt med også i resten af landet.

For at sikre erhvervets fortsatte eksistensgrundlag – også kaldet ”Licens to produce” - er det vigtigt for Herning-Ikast Landboforening at have det bedst mulige netværk ind i kommunen, i erhvervsforeningerne og i de grønne organisationer. Det vil vi kaste os i selen for at etablere.

Med ønsket om en god påske til alle!

Leif H. Nørgaard – formand for Herning-Ikast Landboforening.


 

Herning-Ikast Landboforenings generalforsamling 2023 – tirsdag, den 21. marts 2023

 

Læs SAGROS beskrivelse af generalforsamlingen 2023 mv. her:

Fusionernes formand fik et forrygende farvel (sagro.dk)

Mød den nye formand for Herning-Ikast Landboforening (sagro.dk)

 Herning-Ikast Landboforenings Årsrapport 2022 kan læses her: Årsrapport 2022 (h-i-l.dk)


 

Fremsendelse af høringssvar til Planstrategi for Ikast-Brande kommune

 

Onsdag, den 29. marts var der deadline for fremsendelse af høringssvar til Ikast-Brande Kommune seneste udkast til Planstrategi 2023. I Planstrategien findes bl.a. en beskrivelse af kommunens forslag til fremtidig anvendelse af arealet i kommunen – herunder landbrugsarealet.

Herning-Ikast Landboforening har fremsendt høringssvar til planen – bl.a. med fokus på det hensigtmæssige i at arbejde bl.a. med multifunktionel arealsanvendelse.


 

Deltagerne i Kystvandråd Ringkøbing Fjord er trukket i arbejdstøjet. HIL er blandt de aktive deltagere.

 

Fredag, den 10. marts blev der afholdt opstartsmøde i det nye Kystvandsråd for Ringkøbing Fjord – et Kystvandsråd som HIL har været blandt initiativtagerne til at få oprettet med henblik på at kunne få etableret et fornuftigt bud på en faglig forankret ”secord opinion” til Miljøstyrelsens udkast til VP3-plan for netop Ringkøbing Fjord.

Kystvandrådet for Ringkøbing Fjord er et af de 4 Kystvandråd som er blevet tildelt støtte til arbejdet fra Miljøstyrelsen i skarp konkurrence med an række andre ansøger-områder. De øvrige Kystvandråd som har fået tildelt støtte fra Miljøstyrelsen er: Vadehavet, Indre Limfjord og Odense Fjord.

Arbejdet i Kystvandrådet står på frem til årsskiftet 2023/2024 – og i den mellemliggende periode skal Kystvandrådet forsøge at kortlægge andre mulige ”håndtag” til opfyldelse af fjordens målsætning end blot en sænkning af den tilledte mængde af kvælstof.


 

Nye ejendomsvurderinger af landbrugsejendomme bliver snart udsendt – vær opmærksom på den meget korte klagefrist.

 

Den nye ejendomsvurderingslov ændrer på kriterierne for kategoriseringen af landbrugs- og skovejendomme. Det får den betydning, at nogle ejendomme, der i dag er kategoriseret som landbrugs- og skovejendomme, fremadrettet vil blive kategoriseret som ejerboliger og omvendt.

Kategoriseringen er afgørende for, hvad man skal betale i ejendomsskatter, især fordi ejerboliger skattemæssigt værdiansættes til markedsprisen, mens landbrugs- og skovejendomme værdiansættes efter særlige regler, der i praksis giver en lavere vurdering.

Læs mere her: Nu bliver det afklaret om ejendomme er landbrug eller huse på landet | Vurderingsstyrelsen (vurdst.dk)

Fokus på genanvendelse af plast i landbruget

 

Landbruget vil gerne sortere og genanvende mere af den plast, der bruges på bedrifterne. Målet er at 80% af plasten udsorteres til genanvendelse i 2030. Nyt informationsmateriale skal hjælpe landmændene på vej

Landbrug & Fødevarer og Miljøstyrelsen har sammen udarbejdet informationsmateriale, der er det første skridt på vej mod mere plastsortering i landbruget og som kan bidrage til det politiske mål om 50% udsortering af plast til genanvendelse i 2025 og 80% i 2030

Informationsmaterialet er rettet mod alle landmænd, som bruger plast i hverdagen i produktionen som f.eks. ensilage- og wrapplast eller som har emballageaffald af plast.

Materialet kan downloades fra Miljøstyrelsen hjemmeside:

https://mst.dk/.../informationsmateriale-til.../

LU og HIL lavede fællesarrangement for foreningernes medlemmer på Kjargaarden. 

 

Sjældent har man oplevet så mange fremmødte til et bedriftsbesøg i de to foreninger. Mere end 350 deltagere fra LandboUngdom og Landboforeningen var mødt op til at se, og høre om Kjargaarden og deres mange driftgrene.

Tak til Kjargaarden for at åbne deres døre for arrangementet og gøre det muligt at holde sådan en aften. Tak også til LU-Herning for et forrygende samarbejde.

Kontante medlemsfordele

 

Som medlem af Herning-Ikast Landboforening og L&F får du en række gode fordele, gode tilbud ekstra ordinære kampagner og lign.

Den 1. april åbner Legoland portene op får 2023 sæsonen, og der berettes om en del nye spændene tiltag og forlystelser.

Som medlem af Herning-Ikast Landboforening er der rabat ved køb af ophold på deres hotel. Ikke bare for dig som medlem, men også til din familie, til dine medarbejdere og deres familier. 

Foråret er på vej – det betyder at Tivoli snart åbner for årets sæson (den 31. marts).

Vi kan nu også tilbyde vores medlemmer en rabat på 10% på MiniCruise og transportrejser til Norge. Der er afgange fra Frederikshavn og København til Oslo. Er dette tilbud spændene kan du benytte dette link: https://dfds.travel/LF

Unge-medlemmer til Herning-Ikast Landboforening

 

Hjælp din søn/datter eller ung-ansatte til at blive unge-medlemmer af Herning-Ikast Landboforening.

Det første år er GRATIS - Herefter koster det kun 100 kr./år hvis de allerede er medlem af LU. (ikke-medlem af LU: 400 kr./år)

Unge-medlemskabet giver dig adgang til:

✓ LandbrugsAvisen digitalt + de låste artikler
✓ Landbrugsinfo
✓ En lang række kontante medlemsfordele
✓ Billige forsikringer
✓ Spændende medlemsarrangementer
✓ Nyhedsbreve og meget mere

Du skal blot indsende navn, adresse, mobilnr., e-mailadresse, fødselsdato og -år til Villy J. Larsen på vjl@sagro.dk

Har du spørgsmål kan du bare ringe til Villy på mobil: 2023-8549.

 


Formand
Leif H. Nørgaard
Tlf.: 25 39 64 25
leif@visgaard.dk


Politisk rådgiver
Villy Juul Larsen
Tlf. 20 23 85 49
vjl@sagro.dk