Julen står for døren efter et helt forfærdeligt år i skyggen af corona og ikke mindst minkskandalen.
Regeringen har med dens arrogance bragt vores minkavlere og vandmiljø under massegravene i en helt uholdbar situation.
Jeg er dybt bekymret for vores folkestyre nu, hvor vi oplever, at ganske få personer lader hånt om grundloven. Vi har forståelse for, at der skal træffes hurtige beslutninger af hensyn til folkesundheden, men det er en helt uacceptabelt situation regeringen har bragt vores minkavlere i og spørgsmål om fuld erstatning og fremtiden er fortsat uafklaret.
Foran os venter flere udfordringer med tredje og sidste vandplan, klimalov og CAP-reformen. Der er fortsat brug for solidt landbrugspolitisk arbejde både lokalt, nationalt og internationalt.
På vegne af Herning-Ikast Landboforening ønskes alle medlemmer og jeres familier en glædelig jul og et godt nytår.
Vi håber corona slipper taget i os, så vi igen kan mødes i 2021.
Som nævnt i sidste nyhedsbrev er der ved fælles indsats mellem SAGROs Politiske Sekretariat, Landbrug & Fødevarer og en vedholdende landmand, Anders Dyrberg i Sunds, lykkedes at få Landbrugsstyrelsen til at ændre praksis, så opdyrkning af 0,37 ha §3-udpeget jord ikke længere bliver betragtet som en overtrædelse med krav om KO. Landbrugsstyrelsen har nu tilbagebetalt 116.000 kr.
Landbrugsstyrelsen vil genoptager sager, hvor de fejlagtigt har krævet en tilbagebetaling af EU-støtte.
Hør historien i denne lille film med Helle Borum.
Efter afholdelse af tre møder for minkavlerne, hvor deltagerne både deltog fysisk og online, står det klart og tydeligt at situationen for de berørte er historisk og forfærdeligt trist, men også meget forskellige for den enkelte afhængig af alder, uddannelse og økonomi.
Både SAGRO og kommunerne står klar med eksperter indenfor alle felter uanset om det gælder jura, økonomi og SKAT, sorg og personlig krise, eller kommunale tilbud om uddannelse, iværksætteri eller forsørgelsesgrundlag.
På denne side kan du finde link til kontakter. https://www.sagro.dk/raadgivning/mink/task-force-mink
Tøv ikke med at kontakte vagtlægen eller psykiatrisk hotline mellem jul og nytår.
Beredskabspræstens akutnummer i Region Midtjylland: 40 20 22 55
Region Midtjylland krisetelefon til minkavlere og medarbejdere: 78 47 47 54
Åbent Landbrugs hjemmeside hjælper hele familien Danmark med at finde årets juletræ og gårdbutikken.
Forberedelserne til jul er i fuld sving, og det bliver næppe rigtig jul, før træet er på plads. Du kan hente eller selv fælde dit juletræ hos en af de lokale juletræssælgere. Træk i det varme tøj og oplev den hyggelige julestemning på landet.
Find en juletræssælger tæt på dig på det store Danmarkskort på https://aabentlandbrug.dk/jul
Mhhhh, snart dufter der skønt i de danske køkkener. Til jul skal maden være ekstra god og lavet med de bedste råvarer. I mange gårdbutikker kan du købe lækre delikatesser, kød og grønt til julemiddagen. Besøg en gårdbutik og støt lokalt.
Find en oversigt og gårdbutikker på: https://aabentlandbrug.dk/gaardbutikker
Der er også en juletræs-quiz.
Landbrug & Fødevarer har afholdt en række online medlemsmøder.
Der er nu kun én tilbage i år:
Torsdag den 17. december kl. 12:30
Det politiske landskab ved direktør Morten Boje Hviid og public affairs chef Andreas Aa. Mortensen.
Tilmelding her.
Hvis du er forhindret på det pågældende tidspunkt, så meld dig til og modtag link til den optagede version, som du kan se når det passer dig.
Formand
Sven Agergaard
Tlf. 40 82 44 88
agergaard@agropartnere.dk
Politisk chef
Ulla Bækman
Tlf. 40 40 14 66
ubh@sagro.dk