Efter en veloverstået generalforsamling er forårsarbejdet i fuld gang. Endnu et tørt forår har giver gode arbejdsbetingelser for arbejdet i marken, selvom vandingsmaskinerne nu også er i gang mange steder.
Bestyrelsen har sagt farvel og tak for indsatsen til Jørgen Krøjgaard, der ikke genopstillede og velkommen til Jacob Dam fra Haderup, som er nyvalgt. Læs mere om generalforsamling her.
Den grønne omstilling er kommet for at blive og landbruget har en afgørende roller her. Klimakreditter er i den grønne omstilling en eftertragtet varer. Virksomheder står klar til at køber aflad for deres udledninger og landbruget kan levere reduktionerne. Marked er dog stadig ukontrolleret og umodent, så min opfordring skal være at gå forsigtigt til værks, hvis du overvejer at sælge dine kreditter.
Vi kan selv for brug for kreditterne, hvis reduktionerne skal følge vores animalske produktion af kød og mælk.
Vil du vide mere om den grønne omstilling og ESG, så deltag på de kommende klimadage i Aulum eller Esbjerg den 5. og 6. maj, hvor det nye klimaværktøj: ESGreen Tool bliver præsenteret. Det kan beregne klimaaftrykket på din bedrift. Læs mere herunder.
Formand for Herning-Ikast Landboforening, Sven Agergaard, og den adm. direktør for Landbrug & Fødevarer Flemming Nør-Pedersen var på besøg hos Hernings borgmester Dorte West, hvor de drøftede truslen om en høj CO2e-afgift, som kan føre til markant tab af arbejdspladser i landdistrikterne. Af den grønne skattereform fra december 2020 fremgår det, at CO2e-afgiften bør være et afgørende instrument til at indfri 70 pct.-målsætningen, men det vil give store konsekvenser for landets landbrugskommuner.
CO2e-afgift angiver en afgift, der pålægges udledningen af alle drivhusgasser, herunder metan og lattergas. Drivhusgasserne omregnes til CO2-ækvivalenter, der forkortes CO2e. Den præcise udledning af metan og lattergas fra landbruget afhænger af en række lokale forhold (fx jord, planter, foder, lys, varme mv.), og baserer sig derfor på beregninger behæftet med en markant usikkerhed.
I Regeringens udspil til den grønne skattereform afventer udformning af CO2-afgift på landbrugets biologiske processer en særlig delrapport til efteråret. En dansk særskat på landbrugets biologiske processer vil skade dansk landbrug og hele fødevareerhvervet, påføre den finansielle sektor markante tab og risikere at føre til stor CO2e-lækage til skade for klimaet globalt.
Krigen i Ukraine har vist betydningen af at have sine egne råstoffer og produktion af fødevarer eller energi. Vi forventer at ekspertgruppens kommende rapport vil sikre det bedst mulige beslutningsgrundlag for politikerne.
Mange var mødt op til økonomiaften i Aulum for at høre de første regnskabsresultater, få mere viden om ESG, selskaber og SKAT.
Overordnet set konstateres at alle faggrene i gennemsnit har tjent penge i 2021 på trods af store udsving og stigende udgifter til foder og energi.
Til at krydre de "tørre tal" fik vi smilene frem under oplæg af Lene Beier, som nok bedst er kendt fra programserien “Landmand søger kærlighed”. Det var især morsomt for to af aftenens deltagere, som selv var tidligere medvirkende i programmerne, hvilket fremkaldte høj latter blandt publikum, når hun henvendte sig direkte til dem.
Tak for en god aften til alle deltagerne i det fælles arrangement for kunder og medlemmer i SAGRO og ejerforeningerne.
Har du ukrainsk eller udenlandsk arbejdskraft, kan det være relevant at du videregiver disse informationer til dem:
Gratis sprogcafe
Sprogcenter Midt tilbyder åben cafe: "Kom og prøv det danske sprog, mens du hygger dig med andre ukrainere, som også venter på opholdstilladelse.
Vi sørger for kaffe og te og en hyggelig stemning. Der er voksne til at lege med børnene, så tag gerne dine børn med. Vi mødes i vores hyggelige Multirum.
Merkurvej 1, Herningcentret, Herning. Første gang er den 4. maj og sidste gang den 25. maj.
Gratis uddannelse og job
Sundhed og Ældre i Herning Kommune tilbyder uddannelse og job til ledsagere til herboende udenlandske medarbejdere under titlen "Par i job".
Uddannelse er opdelt i tre faser:
Efter uddannelse er du sikret job i Sundhed og Ældre i Herning Kommune. Uddannelsen er bygget op, så du kan gå til næste skridt når du er klar til det. Vi tilbyder uddannelse som trainee job, så du får løn under hele uddannelsen. Vil du vide mere kan du kontakte Lisbeth Munk, Rekrutteringskonsulent, på mail: sualm@herning.dk
Husly
Foreningerne bag SAGRO har videreformidlet ledig husly til ukrainske flygtningen med tilknytning til ansatte ukrainere i landbruget. Kommunerne har nu etableret samme service og vi henviser fremover til dem. Stor tak til alle, der tilbød deres hjælp med ledig husly.
Her finder du link til Kommunernes hjemmesider vedr. Ukraine:
Herning Kommune: https://www.herning.dk/ukraine/
Ikast-Brande Kommune: https://ikast-brande.dk/ukraine
Alle landbrug skal de kommende år gøre en ekstra indsats for at sikre et lavere klimaaftryk fra landbrugsproduktionen. Nu er der konkret hjælp at hente med klimaværktøjet ESGreen Tool, der kan beregne klimaaftrykket på din bedrift og understøtte dine valg af klimatiltag.
Foreningerne, SAGRO og SEGES inviterer dig til klimadage i Aulum og Esbjerg den 5. eller 6. maj, hvor du både vil få de overordnede begreber på plads, men også mulighed for at regne på din egen bedrifts klimaaftryk og beregne på mulige forbedringer og konkrete tiltag.
Der vil medvirke medarbejdere fra SAGRO og SEGES, som alle vil dele viden og hjælpe dig til blive forberedt på fremtidens krav og den grønne dagsorden.
Det er gratis og inklusiv forplejning. Du kan læse mere og tilmelde dig her.
Nu har du mulighed for gratis at deltage i konference om robotter i landbruget. Oplev hvordan droner og robotter kan bruges i marken, så produktionen bliver mere effektiv og klimavenlig. Du kan ved selvsyn opleve og undersøge de muligheder, som teknologien giver i fremtidens fødevareerhverv til lands og i luften.
Tid og sted: Tirsdag den 19. maj kl. 13.00-17.00 i Stauning Lufthavn
Tilmelding på mail med navn og profession til Stine.Jespersen@BR-MV.DK
Læs hele invitationen herunder.
Foreningerne bag SAGRO har besluttet at give en hjælpende hånd til igangsættelse af flere lavbundsprojekter. Der er behov for hurtig handling nu på frivillige kollektive virkemidler. Der er forskellige puljer, som kan ansøges, og det kan være vanskeligt at få overblik over, om der er potentiale på din ejendom.
Derfor kan du nu som medlem får en gratis screening af dine arealer.
Udfyld denne formular og du vil blive kontaktet af en rådgiver: https://www.sagro.dk/faa-et-tjek-af-lavbundsjord-kun-for-medlemmer
Tilbuddet gælder "først til mølle" og så længe "lager haves".
Sidste chance for tilmelding til faunastriber! Tilmelding skal ske på www.faunastriber.dk, hvor du også kan læse mere om projektet.
Frøblandingen består af 10 forskellige blomstrende arter, hvoraf de fleste er flerårige. Det er derfor bedst at faunastriben bliver placeret et sted, hvor den kan ligge i flere år. Den bedste placering er i kanten af en mark, som grænser op til et levende hegn, et dige, en skov eller et naturområde.
Har du arealer i Natura2000 skal du være opmærksom på, at der er nye statslige planer er i høring frem til 25. maj 2022.
Du finder både kort over arealerne og planerne her: https://mst.dk/natur-vand/natur/natura-2000/natura-2000-planer/natura-2000-planlaegning-2022-2027
Det er 3. generations planer og det er indsatserne, som nu er i høring. Der er særligt fokus på mere naturlige processer og naturens robusthed. Områdernes areal afgrænsning er ikke ændret.
Indsatsen er som udgangspunkt frivillig for private lodsejere med mulighed for tilskud.
Efter offentliggørelse af de endelige planer, skal Kommunen udarbejde handleplaner med forvaltningsindsatser.
Som medlem af landboforeningen har du adgang til rabatter via Landbrug & Fødevarer.
Der er rabat på forsikringer, briller, arbejdstøj, forlystelser, hoteller, telefoni og meget mere.
Tilbuddene opdateres jævnligt og de finder dem alle her: https://lf.dk/medlemskab/kontante-medlemsfordele
Aktuelt er rabat på entre og overnatning i LEGOLAND. Koden er vedlagt i mailen med dette nyhedsbrev.
Formand
Sven Agergaard
Tlf. 40 82 44 88
agergaard@agropartnere.dk
Politisk chef
Ulla Bækman
Tlf. 40 40 14 66
ubh@sagro.dk